Omfugning af facade pris 2026 – det koster nye fuger

Omfugning af en facade koster typisk 600–1.200 kr. pr. m² inkl. moms, når udkradsning af de gamle fuger, ny fugning, stillads og bortskaffelse er med. For et almindeligt parcelhus i ét plan med 120–160 m² facade lander den samlede pris derfor ofte på 80.000–180.000 kr. Et hus i to etager eller en ældre villa med 200–250 m² murværk kan komme op på 150.000–300.000 kr.

Priserne er vejledende og afhænger af murværkets stand, fugetype, husets højde og hvor i landet du bor. I Københavnsområdet ligger priserne typisk 10–20 % over landsgennemsnittet. Det er en langsom og manuel opgave, hvor arbejdsløn udgør langt det meste af prisen, så antallet af m² og hvor dybt der skal kradses ud, afgør regningen mere end selve mørtlen.

Hvad koster omfugning af facade?

Opgave	Typisk pris inkl. moms
Omfugning pr. m², almindelig cementmørtel, let udkradsning	500–800 kr. pr. m²
Omfugning pr. m², kalkmørtel på ældre hus, dyb udkradsning	800–1.300 kr. pr. m²
Partiel omfugning af sokkel, gavl eller vindside (20–40 m²)	15.000–40.000 kr.
Hele facaden, parcelhus i ét plan (120–160 m²)	80.000–180.000 kr.
Hele facaden, villa i to etager (200–250 m²)	150.000–300.000 kr.
Stillads om hele huset (ofte med i m²-prisen)	12.000–35.000 kr.
Hydrofobering/imprægnering efter omfugning	60–120 kr. pr. m²

Prisen pr. m² dækker normalt udkradsning af de gamle fuger til den aftalte dybde, rengøring af fugerne, forvanding, ny fuge i mørtel med den aftalte farve og struktur, samt stillads og bortkørsel af det udkradsede materiale. Mureren laver typisk et par prøvefuger først, så I kan blive enige om farve og udseende, inden hele facaden går i gang.

Små opgaver koster mest pr. m². Skal der kun omfuges 25 m² på en gavl, skal stilladset alligevel op, og mureren bruger alligevel en formiddag på opstilling, prøvefuger og oprydning. Derfor kan en lille partiel omfugning ende på 1.000–1.500 kr. pr. m², mens hele huset ligger på 700–900 kr. pr. m².

Hvad påvirker prisen?

Udkradsningens dybde. En fuge skal normalt kradses ud til mindst 15–20 mm dybde, før den nye mørtel kan få ordentligt fat, og på gamle fuger, der er løse og forvitrede, går man ofte dybere. Jo dybere, jo længere tid, og jo mere mørtel. Er fugerne stærkt beskadigede, kan der være partier, hvor sten også skal skiftes, og det koster oveni.

Mørteltype. Moderne huse fra 1960 og frem er typisk opmuret med cementholdig mørtel, og de omfuges med samme type. Ældre huse fra før ca. 1950 er oftest muret i kalkmørtel, og de skal omfuges i kalkmørtel eller en svag kalk-cementmørtel. Kalkmørtel er dyrere i materialet og mere tidskrævende at arbejde med, fordi den skal eftervandes og beskyttes mod sol og vind, mens den hærder.

Husets højde og stillads. Et hus i ét plan kan ofte klares med rullestillads eller let facadestillads. Et hus i to etager, en høj gavl eller et byhus kræver fuldt stillads, og det koster typisk 12.000–35.000 kr. afhængigt af omkreds og højde.

Fugetype og udseende. En almindelig skrabefuge, der ligger plant med stenen, er hurtigst. Tilbagetrukne fuger, fuger med bestemt profil eller fuger, der skal matche et eksisterende udtryk på en bevaringsværdig facade, tager længere tid pr. m².

Omfang og tilgængelighed. Hele facaden på én gang giver den laveste m²-pris; tager du kun de værste partier nu, betaler du for stillads og opstart igen om nogle år. Tæt bebyggelse, carporte og beplantning op ad facaden gør stilladsarbejdet besværligere.

Kalkmørtel eller cementmørtel?

Det mest almindelige fejlgreb ved omfugning er at bruge en stærk cementmørtel på et ældre hus, der er muret i kalkmørtel. Det ser fint ud det første år, men cementfugen er hårdere og tættere end både den oprindelige mørtel og teglstenen selv. Fugt, der trænger ind i murværket, kan ikke komme ud gennem fugen og søger i stedet ud gennem stenen, der med tiden skaller og frostsprænger. Resultatet er en facade, hvor fugerne står knivskarpe, mens stenene imellem dem krummer af.

Kalkmørtel er blødere og mere diffusionsåben, så murværket kan "trække vejret", og den bevæger sig med huset, uden at der kommer revner. Den kræver til gengæld mere af mureren: den skal lægges i tørvejr og frostfrit vejr, eftervandes de første dage og skærmes mod stærk sol og vind. Derfor er den dyrere pr. m², og derfor skal du spørge en murer, der skal omfuge et hus fra før 1950, hvilken mørtel han vil bruge og hvorfor. Et godt svar nævner husets alder og den oprindelige mørtel, ikke bare "det vi altid bruger".

På huse fra 1960'erne og frem er en almindelig KC-mørtel (kalk-cement) i de fleste tilfælde det rigtige valg, og her er diskussionen mere et spørgsmål om farve og struktur end om holdbarhed.

Hvornår skal facaden omfuges?

De tydeligste tegn er fuger, der er forvitrede, så de ligger flere millimeter inde bag stenens forkant, fuger der smuldrer, når du kører en skruetrækker hen over dem, og revner langs fugerne, hvor mørtel er faldet ud. Afskallede eller frostsprængte sten tæt på fugerne, grønne algebelægninger på fugen og fugtpletter indvendigt på ydervæggene efter regn peger også på fuger, der ikke længere holder vandet ude.

Fuger slides mest på vindsiden, typisk vest- og sydvestfacader, under korte tagudhæng, omkring vinduer og ved soklen, hvor regnvand sprøjter op. Ofte er det kun disse partier, der trænger, mens læsiden kan holde 20 år mere. En partiel omfugning er derfor fornuftig, hvis resten af facaden er sund, men nye fuger vil afvige lidt i farve fra de gamle de første år.

Omfugning skal udføres i frostfrit vejr, ideelt ved temperaturer mellem 5 og 25 grader, og i tørvejr. Det betyder i praksis april til oktober. Kalkmørtel er mest følsom og bør ikke lægges sent på efteråret, hvor den ikke kan hærde færdig før første frost. Mange murere har ledige perioder i forsommeren, inden ferien, og det er et godt tidspunkt at få tilbud.

Hydrofobering, altså en vandafvisende imprægnering af facaden, tilbydes ofte som tillæg. Det kan give mening på en facade, der er hårdt udsat for slagregn, men en diffusionsåben kalkmørtel og en tæt imprægnering trækker i hver sin retning, så på ældre murværk bør du spørge en murer med erfaring i gamle huse, før du siger ja.

Sådan vælger du murer

Bed om fast pris med facadens areal i m² skrevet ind, og med en klar beskrivelse af udkradsningsdybde, mørteltype, fugetype og farve, antal prøvefelter, stillads, afdækning af vinduer, døre og terrasse, bortskaffelse af det udkradsede materiale og oprydning. Spørg, hvordan uforudsete ting håndteres, fx hvis der viser sig løse sten eller en revne, der skal syes, og få en enhedspris på udskiftning af sten, så det ikke bliver en diskussion senere.

Omfugning af et parcelhus tager typisk 1–3 uger, men vejret kan forlænge det. Få aftalt betaling i rater med den sidste rate ved aflevering, og bed om CVR-nummer, erhvervsansvarsforsikring og referencer på huse i samme alder som dit.

Det er klogt at sammenligne 2–3 tilbud, fordi prisforskellene på omfugning er store, og fordi forskellen ofte ligger i udkradsningsdybde og mørteltype, ikke i timeløn. Du kan få tilbud fra tre murere ved at beskrive din facade én gang, eller læse mere om, hvad en murer typisk hjælper med.

Det skal du være opmærksom på

Omfugning kræver ingen autorisation og normalt ingen byggetilladelse, så længe facadens udseende ikke ændres væsentligt. Bor du i et område med lokalplan, i en bevaringsværdig bygning eller i et område med facadecensur, kan der dog være krav til fugefarve og mørteltype, og i nogle kommuner skal selv en omfugning anmeldes. Tjek lokalplanen og eventuel SAVE-registrering af huset hos kommunen, inden du vælger mørtel og farve.

Fugerne omkring vinduer og døre er ofte elastiske fuger, ikke mørtel, og de indgår ikke altid i en omfugning af murværket. Spørg, om de er med.

Få en faktura med moms og en beskrivelse af mørteltype og arbejde. Mangler ved murerarbejde kan som udgangspunkt ofte gøres gældende i længere tid end de to år, der gælder for almindelige ydelser, og det er relevant her, fordi en forkert mørtel typisk først viser sig som skader efter 3–5 år. Håndværkerfradraget dækker ikke murerarbejde, men tjek skat.dk for aktuelle regler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster omfugning af facade pr. m²?

Omfugning koster typisk 600–1.200 kr. pr. m² inkl. moms, når udkradsning, ny fuge, stillads og bortskaffelse er med. Cementmørtel på nyere huse ligger i den lave ende, kalkmørtel på ældre huse med dyb udkradsning i den høje. Priserne er vejledende og afhænger af murværkets stand og husets højde.

Hvad koster det at omfuge et helt hus?

Et parcelhus i ét plan med 120–160 m² facade koster typisk 80.000–180.000 kr. inkl. moms. En villa i to etager med 200–250 m² murværk koster ofte 150.000–300.000 kr. Stillads udgør 12.000–35.000 kr. af prisen og er normalt med i m²-prisen.

Hvor dybt skal fugerne kradses ud?

Normalt mindst 15–20 mm, så den nye mørtel kan få godt fat og ikke bare bliver en tynd skal, der falder ud efter få år. På stærkt forvitrede fuger kradses ofte dybere. Få dybden skrevet ind i tilbuddet, da den har stor betydning for både pris og holdbarhed.

Skal et gammelt hus omfuges med kalkmørtel?

Ja, som udgangspunkt. Huse fra før ca. 1950 er typisk muret i kalkmørtel, og en stærk cementmørtel i fugerne kan få teglstenene til at skalle og frostsprænge, fordi fugt ikke kan komme ud gennem fugen. Brug kalkmørtel eller en svag kalk-cementmørtel og en murer med erfaring i ældre huse.

Hvornår på året kan man omfuge?

Omfugning skal ske i frostfrit og tørt vejr, ideelt ved 5–25 grader, i praksis fra april til oktober. Kalkmørtel er mest følsom og bør lægges, så den kan hærde færdig før første frost. Forsommeren er ofte et godt tidspunkt at få tilbud og tid hos mureren.

Kan man omfuge kun en del af facaden?

Ja, og det er ofte fornuftigt, hvis kun vindsiden, soklen eller en gavl er slidt. Prisen pr. m² bliver højere på små partier på grund af stillads og opstart, og nye fuger vil afvige lidt i farve fra de gamle de første år.

Hvordan kan jeg se, at facaden skal omfuges?

Kig efter fuger, der ligger flere millimeter inde bag stenens forkant, fuger der smuldrer ved let berøring, revner langs fugerne, afskallede sten og fugtpletter indvendigt efter regn. Vindsiden, områder omkring vinduer og soklen slides først.

Kræver omfugning byggetilladelse?

Normalt ikke, hvis facadens udseende ikke ændres væsentligt. Bor du i et område med lokalplan eller i et bevaringsværdigt hus, kan der være krav til fugefarve og mørteltype, og nogle kommuner kræver anmeldelse. Tjek med kommunen, inden du vælger mørtel.